Hvad er urban gardening?

22. September 2016

Hvad er urban gardening?

Urban gardening er en global samfundstendens, som handler om lokalt at dyrke haven og naturen bæredygtigt på byens præmisser. Den simple skaberglæde i det at plante og se noget gro, skaber ro og meningsfuldhed i nutidens fortravlede hverdag.

Den praktiske udfordring stod urban gardening-entusiasterne Anna Taws og Peter Tom-Petersen overfor sidste år, da de gerne ville anlægge en lille nyttehave i gården til den ejendom, de bor i på indre Vesterbro. Desuden savnede de velassorterede havebutikker i byen. Og de var ret sikre på, at de ikke var de eneste.

For os hænger haven i høj grad sammen med fællesskaber og mennesker. Fællesskabet med vores naboer, folk, der går forbi på gaden, hinanden som par og med vores børn.

Hvad er Urban gardening for noget?

Grønne oaser, økologi og selvforsyning er populært blandt bymennesker, og ønsket om at dyrke sin egen mad er en stærk trend i byerne. Det er Anna Taws og Peter Tom-Petersens ambition at kunne tilbyde alt det, man behøver eller har lyst til for at skabe og dyrke en have i byen, uanset hvor meget plads og tid man har, og uanset om man har en bybonde i maven eller drømmer om at plukke sine cherrytomater og kornblomster, imens man soler sig på altanen.


HVAD ER URBAN GARDENING?

”Bare fordi du bor på 4. sal, er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan dyrke dine egne grøntsager og blomster – om det så er i vindueskarmen eller på altanen. Det skal ikke være en perfekt prydhave, hvor du skal bruge lang tid på at luge ukrudt og alting skal stå snorlige. Den urbane have må gerne være lidt rå – det er bare at kaste sig ud i det,” lyder opfordringen fra Anna Taws.

Og med Urban Garden Company er det altså blevet lidt lettere at have grønne storbydrømme. Udover at være leveringsdygtig i økologisk muldjord, frø og stiklingpotter har Anna og Peter nøje udvalgt et bredt sortiment af blomsterkummer, minidrivhuse, haveredskaber og udemøbler til det kvalitetsbevidste, urbane havemenneske.

HVAD ER URBAN GARDENING?

”Det skal være en nydelse at dyrke sin have. Derfor er det vigtigt, at du har nogle ordentlige kvalitetsredskaber. Men det er næsten lige så vigtigt, at du omgiver dig med nogle ting, som du synes er lækre, og som passer til dig, din livsstil og din have – og det er netop de varer, som vi forsøger at fylde vores butik med,” siger Anna Taws og Peter Tom-Petersen.

Just add water!

HVAD ER URBAN GARDENING?





Mere fra vores Blog

Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne
Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne

12. Juni 2017

Lav dine egen sommerbobler med denne opskrift på hylde-blomstchampagne fra River Cottage Spring.

Læs mere

En havebegynders bekendelser - 3. del
En havebegynders bekendelser - 3. del

31. Maj 2017

Nå, så er det udplantningstid, kan jeg forstå på alle andre, der lystigt udplanter deres gevaldige vækster enten i drivhus eller på friland. Det er endelig blevet lunt og dejligt solskin derude og der burde ikke længere være risiko for nattefrost.

Læs mere

Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft
Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft

16. Maj 2017

Blomster som syrener dufter fantastisk og smager endnu bedre. Brug syrener i saft, syltetøj, i is-tern og som drys på kager!

Læs mere